Hvad er en højrentekonto?

Som navnet også antyder, så er tanken med denne konto at tilbyde dig en konto med høj rente. Denne mulighed vil være tilgængelig i forskellige banker og sparekasser i Danmark.

Interessant er det dog at betragte både det danske og globale rentemarked, hvor det reelt er svært at få en høj rente på særlig mange opsparingskontoer i 2020. Når vi kigger på sammenligningssider som samlino.dk og mybanker.dk, så ligger højrentekontoer aktuelt i august 2020 i et spænd på mellem 0 og højest 0,35 % og flere banker har endda enten negative renter eller varsler med det også til private.

Du kan selvfølgelig med rette spørge dig selv om det overhovedet betyder noget, at renterne er så lave? Det gør det faktisk. Har du f.eks. 10.000 kr. i opsparing, som du ikke skal bruge de kommende år, så vil de tabe værdi, hvis de står placeret i banken til lav eller negativ rente, da vi også har inflation, som betyder at dine penge over tid mister købekraft.

Aktuelt har vi i Danmark en inflation i niveauet 1% årligt. Det betyder måske ikke så meget for dig målt over 1 år, men målt over 5 eller 10 år så begynder det at have betydning. Endnu større betydning får det, hvis du faktisk kan opnå en rente på f.eks. 3 til 6,5% årligt, hvilket vi har prøvet at illustrere i figuren her, hvor du kan se hvordan dine penge stående i en bank taber værdi over tid og modsat vokser i værdi, hvis du anvender en løsning som f.eks. Crowdton tilbyder med renter på mellem 3 – 6,5% årligt:

udvikling på investering

Intet er som bekendt gratis. Fordelen ved bankernes højrentekonti er, at de er dækket af indskydergarantiordningen, der dækker indskud op til 750.000 kr. Så du risikerer ikke at tabe dine penge, du vil kun tabe købekraft.

Ved alternativt at bruge Crowdton som indlånskonto, opnår du klare fordele, som en markant højere rente, der øger din opsparingsværdi over tid og dine penge går til at opstille grønne bæredygtige solcelleanlæg, så du hjælper med at reducere klodens Co2 aftryk.

Du er til gengæld ikke dækket af indskydergarantiordningen så ultimativt kan du risikere at tabe din opsparing. Vi anbefaler dig derfor at læse artiklerne en verden med ”0 renter” der uddyber risici og klæder dig på til at beslutte om Crowdtons tilbud er relevant for netop dig.