I ”gamle” dage var renteudgifter noget, man havde, fordi man havde optaget lån i banken, og banken derfor modtog en rente som betaling. Sådan har det fungeret i mange hundrede år, men siden 1990´erne har man i Japan og nu også herhjemme i Danmark oplevet, at verden er blevet anderledes. Nu er renteudgifter ikke kun noget, der kommer, når man optager et lån, men også noget man møder, når man beder banken om at passe på ens penge.
Vi har skabt en guide til dig, der ønsker at stille skarpt på din investerings-profil.
Mange er kritiske overfor bankerne, fordi de i dag enten giver 0% i rente eller endda opkræver negative renter for at opbevare vores penge. Men i bund og grund så er det helt forståeligt det, bankerne gør. De skal nemlig selv betale penge for at have den stående i f.eks. Nationalbanken. På den måde er det blot sorteper, der flyttes videre fra bankerne til virksomhederne og os private – og mon ikke vi selv ville have gjort det samme, hvis vi havde været i bankernes sted? De er jo trods alt ikke sat i verden for at give tingene væk og tabe på at drive deres forretninger.
Men hvad betyder det så og er det overhovedet et problem, at renteindtægter er blevet til renteudgifter? Ja, det er et problem. Samlet set står der mere end 1.000 mia. kr. i kontanter i danske banker og de penge giver hverken rente eller anvendes til f.eks. at skabe vækst i samfundet, som de f.eks. kan gøre, hvis de er investeret i f.eks. aktier. For den enkelte med opsparing er det også et problem. Vi har en inflation på omkring 1% årligt og i mange banker som f.eks. Jyske Bank, Nordea og Danske Bank betaler privat og virksomheder d.d. (19. august 2020) 0,75% i negativ rente for indestående i banken. Med andre ord taber deres opsparing aktuelt 1,75% i værdi og købekraft årligt. Det er måske ikke meget målt over 1 år, men målt over f.eks. 5 eller 10 år så er det pludselig en væsentlig forringelse af ens opsparing som stille og roligt smuldrer.
Det koster med andre ord penge at have penge stående i banken og en stor antal af danskerne vil mærke konsekvenserne
Når pengene ikke kan vokse på opsparingskontoen, så er det relevant at finde andetsteds at få pengene til at gro. Danskerne har jf. Danmarks Statistik i gns. 155.000 kr. stående i banken, så med kombination af negativ rente og inflation på samlet 1,75% som nævnt ovenfor så vil en gns. dansker i 2020 tabe 2712 kr. købekraft. Havde den samme dansker haft sine penge til at stå til f.eks. 4% i årlig rente og fratrækkes 1% inflation, så ville de samme 155.000 kr. være vokset med 4.650 kr. købekraft.
Ønsker man ikke at se sin opsparing blive mindre værd, kan det være relevant at kigge på sin opsparing og spørge sig selv om, hvor stor en andel af den man skal have stående til uforudsete udgifter og hvor meget kan evt. kan investere i håbet om at opnå et positivt afkast. Den del af ens opsparing som skal være parat til enhver tid til til uforudsete udgifter kan med fordel placeres i banken. Også selvom det evt. koster negative renter som i det tilfælde er prisen for ens sikkerhed og adgang til pengene.
Er der efter den øvelse stadig penge tilbage, kan de med fordel investeres og så er det vigtigt at overveje bl.a. din risikoprofil og tidshorisont. Vil du have en god guide til investeringsmarkedet, så hent den her
Et godt bud på en investering med fast attraktiv rente og lav risiko kan du få hos Crowdton. Crowdton yder crowdlending lån baseret på lån til etablering af solcelleparker, som selskabet har +10 års erfaring med. Aktuelt kan du opnå et afkast på mellem 3 – 6,5% årligt.. Læs mere om projekterne her
Til de rigtige nørdede så en lille bonusinformation. Har du renteindtægter fra din opsparing hos Crowdton kan du modregne dine renteindtægter herfra, i evt. renteudgifter du andre steder som f.eks. fra din opsparingskonto i banken, lån i bil eller ejendom.
Vil du sikre, at du får nyeste artikler og viden om Crowdlending og investeringer generelt, så sørg for at tilmelde dig nyhedsbrevet
Andre læste også