Kvinder tjener mindre, kvinder har færre ledelses-og bestyrelsesposter og kvinder er faktisk desværre også bagud, når det gælder om at få noget ud af deres opsparinger. Det kan hurtigt lyde sort for det kvindelige køn, men der er fremdrift at spore.
Det er opløftende med en sådan tendens, for det er ærgerligt, at investeringsmarkedet på mange måder har været mændenes domæne. I Crowdton har vi forhørt os lidt rundt for at blive klogere på, hvorfor størstedelen af alle danske kvinder ikke er på investeringsmarkedet. Her viste det sig, at hele 58,1 procent af de adspurgte ikke er på investeringsmarkedet, og for dem er der 3 årsager, der går igen:
Selv i alderdommen er kvinder stillet dårligere
Ifølge dansk statistik er mænds bruttoformue i gennemsnit godt 1 mio. kr. større end kvinders, når pensionsalderen nærmer sig. Det er der mange grunde til; Flere kvinder på deltid, flere kvinder med børn tager markant længere barsel end mændene, jobtyper med lavere løn m.m
Et argument for at bevæge sig ind på investeringsmarkedet må komme fra ovenstående facts. Når kvinder tjener mindre, har mindre pensionsopsparinger m.m bør de tage hånd om de opsparinger, de har og få pengene til at vokse – og hvorfor ikke selv håndtere det?
Lad os derfor tage fat i nogle af de barrierer, som vi hver især kan sidde med
1. Investering er for risikabelt
”Jeg bekymrer mig generelt meget om usikkerheden/risikoen for dårlige investeringer og at tabe penge.”
Hvis nogen siger til dig, at der ingen risiko er ved en given investering, så er der stor risiko for, at det ikke er sandt. Alle investeringer rummer en eller anden form for risiko. Når det er sagt, så er der muligheder for de, der er til det sikre og stabile og i den modsatte ende selvfølgelig også muligheden, hvor det enten kan gå rigtig godt eller rigtig skidt ( højrisiko)
Vi har her skabt et overblik over, hvordan risikoskalaen helt overordnet er på de forskellige investeringsveje, du kan gå.
Hent vores investeringsguide her, hvor du kan læse mere om risiko og afkast
2. Det er for svært at forstå
”Ved intet om, hvordan man investerer og det virker uoverskueligt og komplekst at sætte sig ind i - oveni en travl hverdag”
Der er ingen tvivl om, at man i investeringsverdenen ynder at kaste om sig med fagudtryk, der forvirrer mere end hvad godt er. I bund og grund handler det om, hvor du skal placere dine midler, så opsparingen ikke forsvinder langsomt og bliver ædt på af negative renter og inflation. Ligesom du måske har penge på en konto i banken, så er der andre steder, du let og enkelt kan ”opbevare” dine penge og forhåbentlig få mere retur, end du pt. får i banken. Derudover så er det altid godt at rådføre sig med en i sit netværk om det, man påtænker, at investere i.
Nedenfor er en kort oplistning af nogle af de begreber, du givetvis er eller har stødt på.
Risikoprofil; Din risikoprofil har afgørende betydning for, hvordan du skal investere. Risikoprofilen handler i bund og grund om, hvor stor risiko, du ønsker at tage. Hold det altid op imod din tidshorisont, da det er væsentligt at indtænke, hvornår du reelt skal bruge midlerne og indtænk, hvor langt ud på risikoskalaen du vil gå for at høste et højere afkast.
Afkast: Er det udbytte eller overskud, du opnår gennem en investering. Det er dermed betegnelsen for den vækst, der sker i din formue fra en given investering.
Indlånsrenten: Helt kort betyder indlånsrente de penge, som din bank betaler dig, for at du vælger deres bank at opbevare dine penge i. Den gode historie for høje indlån i banken skal man kigge lidt år tilbage i tid for at finde, og ser vi på dagens Danmark, så vil det være lave, ikke eksisterende eller reelt negative indlån, vi bliver mødt med af banken
Renter: Rente er et gebyr man betaler for at låne penge i en given periode. Hvis det er dig, der låner dine penge ud til et projekt gennem f.eks. Crowdlending, vil du modtage en rente retur for det.
Emerging market: Er en betegnelse, du vil møde i sammenhæng med investering i aktier eller obligationer. Der er her tale om investering i udviklingslande. Her er det økonomiske vækstpotentiale højere end det, vi ser i de mere udviklede lande og regioner som fx USA, Vesteuropa og Japan
Alternative investeringer: Alternative investeringer er den anden vej, du kan gå helt eller delvist i stedet for de klassiske aktivklasse som aktier, obligationer eller kontanter. Der er forskellige typer af alternative investeringer; ejendomme, infrastruktur som sol og vind, skov, vin, kunst, biler, guld, møbler for bare at liste nogle.
Crowdlending: Helt kort så skal du se Crowdlending (også kaldet peer-to-peer lending), som dit alternativ til de lånemuligheder, som du eksempelvis får tilbudt i banken. Crowdlending foregår via en online portal og du undgår dyre mellemled, som bankerne kan være. Med
Der findes selvfølgelig langt flere begreber end vi har gennemgået ovenfor. Spørg endelig på info@crowdton.com.
3. Det er for svært at forstå
”Får ikke fulgt nok med i hvad der er værd at investere i, og kommer derfor tit for sent ift. at gøre en god handel”
Ligesom investeringer kan være risikable – alt afhængig af hvad man vælger, så kan det bestemt også være tidskrævende. Men de behøver det ikke at være.
Der er masser af investeringsmuligheder, hvor du kan placere dine midler i en længere tidsperiode og egentlig derfra lade dem vokse, uden at skulle bruge yderligere tid på det.
For at undgå at bruge for meget tid, så overvej om det for dig giver mere mening at kigge ind i mere langsigtede investeringer. Det kan være alt fra 5 til ja 15 eller 20 år. Når du placerer og binder dine midler i længere tid, vil det ikke kræve mere af dig, end at sætte dig ind i det ved ”opstarten”.
I Crowdton tilbyder vi projekter, der løber fra mellem 5 og 15 år. Med andre ord er Crowdton projekterne ikke noget for den, der gerne vil lave den hurtige handel, investere løbende ( f.eks dag til dag). Vil du se, hvilke projekter vi tilbyder lige nu, så kig med her
Vi håber, at artiklen her gav værdi for dig i din videre færd på investeringsmarkedet